This translation may not reflect the changes made since 2002-12-05 in the English original.

Please see the Translations README for information on maintaining translations of this article.

Hvorfor software ikke bør have ejere

af Richard Stallman

Digital informationsteknologi bidrager til verden ved at gøre det nemmere at kopiere og ændre information. Vi kan forvente, at computere vil gøre dette nemmere for os alle.

Det er ikke alle, som vil have det til at være nemmere. Med Copyright systemet får programmer “ejere”, som for de meste tilbageholder programmets potentielle fordele fra resten af offentligheden. De vil gerne være de eneste, der kan kopiere og ændre programmerne, som vi bruger.

Copyright systemet voksede op med trykkeri faget, en teknologi for masseproduktion af kopier. Copyright passer godt til denne teknologi, fordi den kun var gældende for producenter af massekopier. Den tog ikke friheden fra læserne af bøgerne. En ganske almindelig læser, som ikke ejede en trykkemaskine, kunne kun kopiere bøger med pen og papir, og meget få læsere blev sagsøgt for at gøre det.

Digitalteknologi er mere fleksibel end det trykte medie. Når informationen er på digital form kan man ment kopiere den og dele den med andre. Netop denne fleksibilitet gør det meget svært at tilpasse sig copyright systemet. Det er grunden til den øgede ubehagelige og drakoniske midler, som nu tages i brug for at håndhæve copyright på software. Overvej disse fire måder fra Software Publishers Association (SPA) at håndhæve copyright systemet på:

Alle fire måder at håndhæve copyright på ligner de metoder, der blev brugt i det gamle Sovjet, hvor alle kopimaskiner havde en vagt for at forhindre forbudt kopiering. Enkelte personer måtte kopiere information i det skjulte og lade det gå fra hånd til hånd ligesom samizdat. Der er selvfølgelig en forskel, motivationen i Sovjet var politisk i USA er det økonomisk. Dog er det handlingerne, som påvirker os og ikke motivet. Ethvert forsøg på at blokkere delingen af information ligegyldig grunden dertil leder til de samme metoder og den samme grovhed.

Ejerne har adskillige argumenter for at give dem magten til at kontrollere måden, hvorpå vi bruger information:

Hvad behøver samfundet? Det behøver information, som er reelt er tilgængelige til dets borgere. F.eks. i form af programmer, som folk kan læse, rette, tilpasse og forbedre, og ikke bare betjene. Men software ejere leverer typisk en sort kasse, som vi kan studere, men ikke ændre.

Samfundet behøver også frihed. Når et program har en ejer mister brugerne frihed til at kontrollere dele af deres liv.

Og, vigtigst af alt, behøver samfundet at opfordre til frivilligt arbejde og samarbejde for borgerne. Når softwareejere fortæller os, at når vi naturligt hjælper vores næste, at vi så dermed er “pirater”, forurener de samfundsånden.

Her er hvorfor vi siger, at fri software er et spørgsmål om frihed og ikke pris.

Det økonomiske argument for ejere er fejlfyldt, men den økonomiske problemstilling er ægte nok. Nogle folk skriver brugbar software bare fordi de nyder at skrive det eller for beundring og kærlighed. Men hvis man ønsker mere software end hvad disse folk laver, skal man til at indsamle penge.

For ti år siden prøvede fri software udviklere på forskellige måder at indsamle penge med nogen succes. Der er ingen grund til at gøre nogen rige. En almindelig amerikansk families indkomst ligger på omkring 35k dollar, som viser sig at være indbydende nok til jobs, der er mindre tilfredsstillende end programmering.

I mange år indtil en venneforening gjorde det unødvendigt, levede jeg af skræddersyede tilretninger af det fri software, jeg selv havde skrevet. Hver tilretning blev tilføjet til standard udgaven og blev dermed tilgængelig for alle. Klienter betalte mig, så jeg arbejdede på netop de dele, som klienterne ønskede, istedet for de dele jeg selv betragtede som vigtigst.

Nogle fri software udviklere får penge ved at sælge support ydelser. Cygnus support med omkring 50 ansatte [da denne artikel blev skrevet] regner med, at omkring 15% af de ansatte arbejder med udvikling af fri software. En udmærket andel for et software firma.

Virksomhederne Intel, Motorola, Texas Instruments og Analog Devices har givet penge til den videre udvikling af den fri GNU oversætter til sproget C. Samtidigt bliver GNU oversætteren til sproget Ada støttet af det amerikanske flyvevåben, som mener at det er den mest effektive måde at anskaffe sig en høj kvalitets oversætter på. [Flyvevåbnets støtte er ophørt for noget tid siden. GNU Ada oversætteren er dog stadig frit tilgængelig og vedligeholdelsen støttes kommercielt.]

Den fri software bevægelse er stadig lille, men eksemplet på lytter-støttet radio i Amerika viser, at det er muligt at støtte megen aktivitet uden at tvinge hver bruger til at betale.

Som computerbruger idag kan det være, at du bruger et proprietært program. Hvis din kammerat spørger, om du vil lave en kopi ville det være forkert at sige nej. Samarbejde er vigtigere end copyright. Men lukket undergrundsarbejde udgør ikke et godt samfund. En person bør sigte mod at leve at ærligt liv åbent med stolhed. Det betyder at sige nej til proprietært software.

Du fortjener at være i stand til at samarbejde åbent and frit med andre folk, der bruger software. Du fortjener at være i stand til at lære hvordan programmet virker og at formidle det til dine elever. Du fortjener at være i stand til at hyre din favorit programmør til at rette programmet, når det går i stykker.

Du fortjener fri software.